Klokken har passeret midnat for længst og jeg sidder her og forsøger at regne ud, hvornår jeg skal bestille min hjembillet. Jeg har udsat det indtil nu for at kunne tilpasse det til resten af familien. Klara på 13 synes det er lidt dumt (meget dumt faktisk), at jeg skal afsted overhovedet. Engang for knapt 10 år siden var jeg i Norge for at arbejde i 2 uger. Ja faktisk brugte jeg min sommerferie på det. Det gav en god løn, men jeg savnede børnene ganske forfærdeligt. så ved min hjemkomst lovede jeg, at det aldrig ville gentage sig! Klara hæftede sig ved det med de 2 uger. Vi snakker lidt om, at alting ser anderledes ud nu. Jeg arbejder ikke længere og er meget mere sammen med hende. Klara er slet ikke urimelig. Hun er sød og klog og verdens skønneste og nemmeste teenager. Men hun vil gerne være sammen med mig rigtig meget. Og det er gensidigt. Faktisk har vi det så sjovt og rart det meste af tiden at jeg helst vil have hende med, men hun er ikke til friuftsliv. Vi har haft mange gode ture sammen hun og jeg......
Nå, men denne gang vinder friluftsmennesket i mig og så må vi tage på shoppetur en anden gang. Jeg skal også tænke på Finn, der ikke er helt på dupperne efter den blodprop, han fik for 2 år siden. Han er selv helt tryg ved at jeg tager afsted og så må jeg stole på at alting går.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar