Jeg vidste godt at det kunne blive en udfordring at falde i søvn på en sovesal, for jeg har svært ved at sove med lyde omkring mig. I nat var der snorkekonkurrence og jeg fandt min mp3 afspiller frem og lyttede til noget afslappende musik i stedet for. Jeg faldt i søvn og sov godt. Da jeg stod op klokken otte havde alle andre pakket og var væk. Det var min Icebreaker undertrøje desværre også. Nogen må have taget fejl og taget den ned fra tørrestativet. Med så lidt tøj, som jeg har med er det lidt uheldigt. Nå, jeg klarer mig nok.
Det var køligt i dag og regnskyer truede. Jeg gik ad gamle romerske stenveje. Det gik op for mig, at jeg faktisk intet aner om romerriget udover fra min barndoms læsning af Asterix og Obelix hæfterne! Måske skulle jeg få opdateret min historiske paratviden når jeg kommer hjem?
Over middag begyndte det at regne rigtigt og jeg måtte kapitulere og tage regnbukser på også. Jeg vil helst gå i shorts hvis det regner, men jeg må holde tøjet tørt.
Jeg nærmede mig grænsen til Spanien. Jeg skulle igennem Valencia og nu silede regnen ned. Min hat var en våd klud! I byen blev det sværere at finde de gule pile men det lykkedes. Jeg krydsede grænsen mellem Portugal og Spanien via en stor bro. Der stod grænseskilte ved begge ender. Mon området over floden er ingenmandsland?
Andre havde gjort mig opmærksom på, at markeringen af pilgrimsruten var dårligere i Spanien og det varede heller ikke længe før jeg blev i tvivl om jeg gik det rigtige sted. Mine fødder var ømme af at gå på så meget hårdt underlag og jeg begyndte at blive lidt utålmodig for at finde herberget.
Fra flodbreden fulgte jeg nogle trapper og stejle gader op i byen If stod pludselig foran an stor kirke. En venlig mand spurgte straks om det var "albergue" jeg ledte efter. Jeg sagde ja og han viste med fagter hvor det lå. Så gjorde han flere tegn, som jeg først ikke forstod, men så gik det op for mig at han spurgte om jeg ville have et stempel i mit pilgrimspas fra kirken. Jeg fulgte efter ham ind i kirken. Mit pas var blevet fugtigt af regnen. Manden gjorde korsets tegn da han stemplede det. Jeg tror, det betød at han håbede passet ville holde.
Efter et lille hvil i kirken gik jeg hen på herberget. Ved indgangen stod Hr. Snorkesen! Han rejser også alene og er på ingen måder ubehagelig. Han snorker på så højt! I mit stille sind havde jeg håbet på, at han havde valgt et af de mange andre herberger her i nærheden.
Jeg tjekkede ind for den beskedne sum af seks Euro. Damen i receptionen gjorde mig opmærksom på at jeg skulle stille mit ur en time frem, nu hvor jeg var kommet til Spanien. Hun kiggede også bekymret på mit slatne pilgrimspas og foreslog at jeg kunne opbevare det i den lille plasticpose som engangsovertrækket til madrassen lå i. Det var en omsorgsfuld idé. Hun blev dermed "dagens søde dame" !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar