Godt igang!

Efter morgenmaden koerte André mig til Barcelos, hvor jeg skulle starte. Han fulgtes med mig ud af byen. Gule pile viser vej alle steder: paa lygtepaele, kantsten og husmure. Klokken 11.00 skiltes vore veje og jeg begyndte for alvor paa turen. Jeg var helt hoej over de smukke omgivelser. Her er saa groent og frodigt overalt. Vejen snoede sig igennem skov og langs smaa vinmarker. Jeg moedte hunde, faar, geder og kaniner.

Det foerste herberg dukkede op efter nogle timer, og jeg gik ind for at faa et stempel i mit pilgrimspas. Dér fik jeg at vide, at der var endnu 25 kilometer til Ponte de Lima. Jeg studerede mit rutekort og kunne se, at der var en mulighed for overnatning ca. 8 km foer. Klokken var 15.00 da jeg efter en kedelig frokost bestaaende af et toert rundstykke med ost og skinke, en vaffelis og en cola fortsatte. De 25 km skulle klares inden klokken 22.00 hvor herberget lukker.

Sidst paa eftermiddagen blev det overskyet og blaesene og jeg troede en overgang, det ville blive regn. Men heldigvis holdt det toert. Det var svaert ikke at stoppe op ofte og nyde omgivelserne- Jeg passerede masser af smaa hyggelige bondegaarde og marker med gammeldags hoestakke. Da jeg manglee ca. 10 km satte jeg farten i vejret. Jeg regnede ud at jeg kunne vare fremme ca. 3 kvarter foer herberget ville lukke, og jeg var ogsaa ved at vaere moer med ca. 25 km tilbagelagt.

Faa kilometer foer Ponte de Lima moeder jeg to aeldre kvinder. De er begge et hoved mindre end mig. Typisk sydeuropaeiske med sort toej, energiske og sunde at se paa. De spoerger om jeg jeg skal til Ponte de Lima og jeg bekraefter. Saa slaar de straks foelge med mig. Jeg er overrasket over hvor hurtigt de kan gaa. De snakker loes og jeg fatter ikke et kvaek, men vi smiler til hinanden. Jeg tror, at de ikke bryder sig om at jeg skal gaa alene, nu hvor det snart er moerkt. Et par hundrede meter laengere henne stoeder endnu en kvinde til og kort efter standser de en lille hvid varevogn. Inden jeg faar set mig om, sidder jeg i bilen og er paa vej til Ponte de Lima! Det er en stor lettelse at springe de sidste kedelige kilometer over.

Jeg tjekker ind pa herberget, faar anvist min seng og kan lige naa ind paa en café ved siden af og faa lidt aftensmad.

Nu er jeg nyvasket, traet og i godt humoer. Om lidt finder jeg mine oerepropper frem, ruller soveposen ud og glider de sidste meter videre ad dagens camino til soveland!

Godnat til alle jer andre!